Mjae, det' lidt af en trylldrik a har labbet i meg den seneste par dave. Tryll fordi den har kreert en mærklig monster af mørke, laterligørelse og vijunderlig pionerbegejstring. Tryll fordi den tog en virklighe, lavet den til fiktion, der lignet en ny virklighe, og kaldte den »dokumentar«.

Og nu er der måske en enkel eller to deruje i stuern som tænker hvorfor i alverden er denne skriv skrevet å jysk og til det vil a svare, at a ægte flere gange under binchwatching af dette dokumentar-fiktionsprogramfilmmonster Prinsesse i Alanja simpelthen græj ved æ fremstilling og æ fordummende jydefernis.