De seneste par år er jeg stødt på flere beskrivelser af, hvordan oplevelsen af historien, ja selve oplevelsen af at være i tiden, har ændret karakter. Disse beskrivelser er jeg blevet optaget af, dels fordi de sætter ord på en erfaring, jeg selv har gået rundt med i længere tid uden helt at kunne artikulere den, dels fordi jeg tror, der er tale om et mere omfattende kulturelt fænomen, som af samme grund kunne have bredere interesse.

Lad mig derfor starte med et par eksempler på disse beskrivelser, og så kan De, kære læser, jo selv vurdere, om også De oplever en vis erfaringsmæssig genklang. I et interview tidligere i år i nærværende avis (WA #44) med Karl Ove Knausgård hed det således: