Vi kan begynde med Shakespeare, hvorfor ikke. Med karakteren Puk fra En skærsommernatsdrøm. Et stykke, der foregår på flere planer, både i den menneskelige verden og alfeverdenen, hvor Puk sætter sving i dramaet ved at dryppe magiske dråber i øjnene på Titania, så hun forelsker sig i det første væsen, hun ser, en håndværker, som Puk har tryllet et æselhoved på. En munter forvekslingskomedie med mørke undertoner, hvor Puk skaber rod i menneskenes og naturens orden, og en skuespillertrup giver endnu et lag af rollespil i spillet.

Mens Mikael Bertelsen som ung prøvede at finde fodfæste i menneskenes verden, søgte han optagelse som skuespiller med Puks epilog, her i Niels Brunses oversættelse: