Læserbreve

Højrepopulisme

Alexander Borg, pensioneret lærer

I sit debatindlæg (WA #40) begår Maj Steenslev fra Radikal Ungdom den brøde, som hendes meningsfæller stort set altid gør: De himler med øjnene og slår syv halvmåner for sig, fordi folk i vesteuropæiske lande tillader sig at bruge deres demokratiske ret til at stemme på højrepartier, som de Radikale med flere ikke kan lide – uden at bruge tre sekunder på at overveje, hvad grunden til denne stemmeafgivning kunne være.

Jeg har ikke sympati for de nævnte højrepartier, men man bekæmper dem ikke ved at blive ved at prøve samme medicin: udskamning og udgrænsning. Det har man gjort hidtil – og tilslutningen til de nævnte partier er bare vokset. Radikale Venstre bliver ved med at gå ind for masseindvandring uden hensyn til, om man kan integrere de tilflyttende. Man bliver ved med at negligere de problemer, som fanatisk islamisme stiller til skue. Man bliver ved med at bøje sig for muslimske krav om særbehandling. Man bliver ved med at postulere, at alle, der ikke ønsker at underlægge sig et religiøst mindretal, er højreradikale.

Resultatet kender vi: en voksende højrepopulisme. Måske er tiden inde til at se på årsagerne – og om der er noget andet, man skulle gøre. Til glæde for alle, der bare vil leve i fred – og lade andre leve i og med deres tro uden at ville påtvinge andre den.

Nedrakning

Leif Tullberg, Venstre-mand i 51 år

Jeg er politisk interesseret og havde glædet mig til at følge debatten i Folketinget i går. Naivt troede jeg, at alle ordførere ville fremlægge deres partis politik og komme med kommentarer til statsministerens åbningstale og regeringens politik. Flere gange oplevede jeg dog personfnidder. Eksempelvis havde Inger Støjberg (DD) mere travlt med at rakke Lars Løkke Rasmussen (M) ned end at fremlægge sit partis politik.

Debatten gled dog helt af sporet, da Morten Messerschmidt (DF) kom på talerstolen klokken cirka 17.50. Jeg tror, han brugte fem minutter af sin taletid på at pille Lars Løkke Rasmussen fra hinanden, startende med da Løkke var 17 år. Ren personforfølgelse. Alt fra manglende bilag på cigaretter til ubetalte underbukser. Hvad i himlens navn har det med en politisk debat at gøre? Hvorfor stoppede formanden for Folketinget ham ikke? Måske bør alle tænke på, at samme person er dømt for at have overtrådt straffeloven.

Nok en ny skole

Line Lisberg Refstrup, illustrator og grafiker

I den nye aftale om folkeskolen har man endelig fundet ud af, at indførelsen af skærme ikke var så smart, så nu skal der investeres en halv milliard i indkøb af trykte bøger. Der er også sat penge af til bedre faglokaler, og så indføres der juniormesterlære i udskolingen. Man vil dog også reducere 1. klasses timeantal i engelsk, billedkunst, håndværk/design og natur/teknologi, hvilket i praksis betyder, at billedkunst først vil blive tilbudt fra 2. klasse. En beslutning, som må bero på, at man ikke forstår det grundlæggende ved læring og dannelse.

Billedkunst træner os i at opdage verden, kan bruges tværfagligt, styrker børn socialt og emotionelt og lægger kimen til den nytænkning, man ellers efterspørger. Man kan allerede høre modargumentet: Men de får det jo i 2. klasse. Ikke godt nok! Som skrevet på Billedkunstnernes Forbunds hjemmeside »brydes den kontinuerlige læring i faget fra børnehave, børnehaveklassen og videre i skolen«.

De senere års hitparade af mislykkede reformer og tiltag i folkeskolen føles som at være fanget i et kafkask univers. Det er så dumt, uvidende, upædagogisk, kortsigtet og sjusket. Vil I politikere ikke godt lade være med at lave endnu en eklatant fejl?

Statsbørn

Lilly B. Tang, jurist

Nikita Nielsen lyder med sin patetiske tale om kvinders pligt til børneproduktion (WA #39) ikke som en repræsentant for Dansk Folkepartis Ungdom, men snarere som et levn fra fortiden. Vi har mennesker nok i denne verden: I 1950 var verdens befolkning cirka 2,5 milliarder, og i dag er vi så cirka otte milliarder. Det er således et udtryk for lokal egoisme, når flere af verdens lande hver for sig synes, at netop de »mangler børn«, og at dem har kvinder da værsgo at lægge krop til at få produceret.

Jeg vil ikke tilskynde nogen kvinde, der ikke har lyst, til at begynde at få børn for Danmarks og velfærdens skyld. Børn og deres forældre har ikke vilkår, der er gode nok til, at det er nogen speciel drøm at piske rundt i elbil mellem arbejdspladsen, institutionen, skolen og fritidshjemmet. Folks dyrebare børn overlades til fremmede det meste af deres vågne tid, og alle kommer trætte og udpumpede hjem efter endte pligter for velfærdsstaten. Synes Nikita, at det lyder attraktivt? Næh, vel.

Det synes alle de børn, der lider af skolevægring, næppe heller. Der rives og flås i kvinderne om at få uddannelse, karriere, spare op til pension, se godt ud og konkurrere med mændene om job, penge og position. Hvor blev graviditeten, barslen, amningen og børnenes trygge, sunde opvækst i et kærligt hjem lige af i den ligning? Og hvorfor har ingen tvunget mændene til at dele husstandens to pensioner lige over med deres partner i et opgør med de ringere vilkår for kvinderne, der skal lægge krop, tid og nedsat indtjening til produktionen af statsbørnene? Det er på grund af vores levevis, at folk får så få børn.

Ingen kvinder har pligt til at få børn, og intet land har brug for børn for kongerigets skyld. Børn er kostbare enkeltindivider, der skal holdes af og føres godt ud i livet. De skal ikke blive til for nogen andres skyld end deres egen! Jeg vil ikke have, at nogen skal få børn, fordi jeg måske en dag skal passes af dem. Giv i stedet os, de ældre, noget godt isenkram, såsom toiletter med vask og tørring, trappestole og anden smart teknik, der kan hjælpe folk til at blive længst muligt i eget hjem. Det er meget billigere, og det er desuden (gys!) ingen ældres drøm at få ble på af et modvilligt personale på et plejehjem. Tænk, hvis mine børnebørn kom til at føle, at de er sat i verden for at passe mig som gammel … Rædsomt!

Spildevand

Suzanne Ekelund, cand.scient. (biokemi)

Hvert år løber mange milliarder liter urenset spildevand fra både husholdninger og industri direkte ud i vandmiljøet. Det udledes fra kloakkerne til havet, hver gang det regner meget, og kloaknettet overbelastes. Det kaldes overløb og sker for at forhindre spildevand i huse og gader. Overstiger mængden af spildevand rensningsanlæggets kapacitet, pumpes det direkte ud i havet. Det kaldes bypass.

Store nedbørsmængder i 2023 gav udledninger til vandmiljøet, både overløb og bypass, de højeste i ti år i og omkring hovedstadsområdet. Hofor, Biofos og Novafos meldte, at i forhold til året før var der henholdsvis tæt på en seksdobling, cirka 75 procent mere fra et enkelt rensningsanlæg og en fordobling af overløbsmængder. Den seneste tids ekstreme vejr giver næppe bedre tal for i år.

I debatten om vandmiljø og iltsvind overser man ofte væsentlige aspekter af spørgsmålet om spildevand. Miljøministeriet angiver for det enkelte rensningsanlæg mængdekapaciteten. Desuden er der krav til, hvad der maksimalt må være af næringsstoffer og diverse, ikke molekylært specificerede, iltbare stoffer, inklusive giftstoffer, medicin og hormoner. Hvad angår de opløste stoffer i spildevand, fokuserer man meget på næringsstoffer som kvælstof og fosfor – mindst lige så vigtigt, men dårligere defineret er grupperne BOD (biochemical oxygen demand) og COD (chemical oxygen demand).

BOD er et mål for det biokemiske iltforbrug, hvilket vil sige, hvor meget ilt bakterier og andre mikroorganismer skal bruge til at nedbryde det biologisk nedbrydelige organiske stof. Og COD er et mål for det kemiske iltforbrug, altså hvor meget ilt skal bruges for at ilte alle iltbare stoffer ved brug af kemiske metoder. Ved bestemmelse af COD vil BOD medbestemmes, og derfor er COD altid højere end BOD. Myndighedernes krav er for renset spildevand 75,0 mg/L for COD og 15,0 mg/L for BOD. Urenset husholdningsspildevand har typisk værdier i området 250-800 mg/L for COD og 110-350 mg/L for BOD. Urenset husholdningsspildevand har meget lavere værdier for COD og BOD end industrispildevand. Værdierne for industrispildevand er afhængige af typen af industri.

Der vil være en væsentlig reduktion af både COD og BOD i renset spildevand i forhold til urenset. Men der vil stadig være iltforbrugende stoffer i det rensede spildevand, som medvirker til iltsvind ved udledning i vandmiljøet. Samtidig skal vi huske, at hver gang vi har ekstremt vejr, vil en masse urenset spildevand, både fra husholdninger og industri, komme urenset direkte ud i vandmiljøet. Derfor bør vi kræve, at rensningsanlæggenes kapacitet både med hensyn til mængder og rensningseffektivitet øges nu for at gøre noget godt for vandmiljøet.

Disse er debatindlæg og udtrykker derfor alene skribenternes holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk.