Læserbreve

Ej blot til last

Benny Adriansen, cand.mag. og tidligere EF-tjenestemand

Om end jeg ikke er Venstre-mand, finder jeg det uværdigt i den givne situation at lægge ansvaret for Venstres ulykker over på Troels Poulsen. Ville han have bevaret sit formandskab (og måske partiets sammenhold), kunne han være løbet fra trepartsaftalen. Det gjorde han ikke, men blandt andre Martin Krasnik nyder skamløst at håne ham som i sin leder i WA#36.

Krasniks historiske udredning af Venstres rolle i dansk politik i nyere tid giver anledning til modsigelse. Venstre udsprang af Bondevennerne, der spillede en væsentlig rolle ved Grundlovens tilblivelse i 1948-49. Under den langvarige forfatningskamp i den sidste tredjedel af det 19. århundrede var det først og fremmest Venstre, der udkæmpede den kamp, der førte til Systemskiftet i 1901 og indførelse af parlamentarisme. »Skylder« vi Socialdemokratiet, at Danmark er en velfærdsstat, »skylder« vi måske Venstre, at Danmark blev et parlamentarisk demokrati.

Det skader aldrig at anlægge et historisk perspektiv.

Ej blot glemt

Lars Bundesen, mangeårigt medlem af DSR og tidligere bestyrelsesmedlem

Weekendavisen har for nylig bragt to længere artikler af den norske journalist Asgeir Ueland om den danske modstandsmand Mogens Hammer, der ydede en formidabel indsats i modstandskampen og ifølge journalisten var den første, der udførte at blive kastet ned i faldskærm over havet.

I slutningen af sin anden artikel om Mogens Hammer skriver Ueland, at Hammer var ugift og uden børn og stort set er glemt i dag. Det er nok rigtigt, som udgangspunkt.

Men han huskes i Danske Studenters Roklub (DSR) på Østerbro i København, hvor hans navn findes på mindetavlen ved klubbens foyer, der nævner de 19 medlemmer af klubben, der omkom i modstandskampen under Danmarks besættelse. Mogens Hammer var et af disse medlemmer.

Ej blot en mindeplade

Lars Wismann, projektchef og direktør

Den 22. juni 1941 blev folketingsmanden Martin Nielsen hentet af dansk og tysk politi og indsat i Vestre Fængsel. Der var ingen lovhjemmel til fængslingen. Først to måneder senere vedtog Folketinget Kommunistlovene, der lovliggjorde, at cirka 300 kommunister blev frihedsberøvet, i danske fængsler eller i Horserødlejren, på ubestemt tid uden rettergang. 

Ved bruddet med besættelsesmagten den 29. august 1943 blev Martin Nielsen udleveret til Gestapo og i oktober 1943 sendt sydpå til kz-lejren Stutthof. Ved kapitulationen i 1945 kom resterne af Martin Nielsen hjem. Familien, hustruen og børnene havde i årene 1941-1945 været med ophold hos noget familie i Jylland uden forsørgelse, da Martin Nielsens folketingsvederlag, grundet manglende fremmøde, ikke blev udbetalt. 

Jeg er ikke kommunist. Men jeg ved, at socialdemokraternes værste fjende ikke er borgerskabet – det var og er kommunisterne. Det er på tide, at disse politisk aktive, demokratisk valgte for lovlige politiske partier, eller deres efterkommere, modtager en uforbeholden officiel undskyldning og fuld økonomisk erstatning! Det kommer næppe til at ske nogensinde.

Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribenternes holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg og læserbreve på opinion@weekendavisen.dk