Frederik Stjernfelt skriver i Weekendavisen (WA #19), at det er en myte, at kristendommen banede vejen for demokratiet. Efter min mening overser professoren dog en væsentlig dimension i vurderingen af kristendommen, nemlig dennes teologiske forudsætning for demokratiets opståen i den vestlige verden.

I indlægget præsenteres »myten« om kristendommen som grundlaget for demokratiets mulighed, men Stjernfelt gennemgår kun, hvordan selve kirken som institution historisk har modarbejdet demokratiske strømninger for at bevare egen magt. Han forholder sig dermed slet ikke til kristendommens teologiske særpræg – især i forhold til de øvrige abrahamitiske religioner – og hvordan netop denne har muliggjort et demokratisk samfund med en religiøs baggrund.