CEUTA - Hvad Afrikas ungdom drømmer om, kan man finde ud af på Ceutas strande. Overalt i den spanske enklave på den marokkanske kyst støder man på unge mænd fra Senegal, Guinea, Elfensbenskysten, Mali, Algeriet, Tunesien, Togo, Congo.

Den ene fortæller, at han er bokser og vil gøre international karriere. Den anden lader forstå, at han er musiker og vil fylde store koncertsale i Europa. Mange siger ganske enkelt, at de er studerende og gerne vil læse videre i Spanien, Frankrig, Sverige eller Tyskland.