Hvilken rolle har medierne, når verden forekommer at være et ustabilt og utrygt sted som følge af krig, konflikt og geopolitiske spændinger? Hvordan skal vi forvente, at vores medier agerer?

Krigene i Ukraine og Gaza har rejst et spørgsmål: Er vores medier vitterlig så objektive og kritiske, som de selv hævder? Eller er de i stedet blot mikrofonholdere for bestemte institutioner, organisationer eller nationer? Det slående er, at både det yderste venstre og det yderste højre synes enige, om at danske medier er alt andet end objektive.

Fra begge sider lyder det, at medierne støtter og underbygger deres modstanderes fortællinger. I forhold til Gazakrigen mener højrefløjen, at medierne – ukritisk – videregiver oplysninger fra de Hamas-styrede institutioner, mens venstrefløjen hævder, at medierne – ukritisk – videregiver informationer fra den israelske stat.

Hvordan kan det være, at begge fløje – med spejlvendte fortegn – mener, at de danske medier forbryder sig i dækningen af den samme krig? Rent logisk kan jo kun én af siderne have ret. Eller kan begge parter have en pointe på samme tid?

Pro-palæstinensisk demonstration i København. I forhold til Gazakrigen mener både højrefløjen og venstrefløjen, at medierne ukritisk videregiver oplysninger eller direkte lyver. Arkivfoto: Liv Latricia Habel, Scanpix
Pro-palæstinensisk demonstration i København. I forhold til Gazakrigen mener både højrefløjen og venstrefløjen, at medierne ukritisk videregiver oplysninger eller direkte lyver. Arkivfoto: Liv Latricia Habel, Scanpix

Jeg savner en selverkendelse hos medierne, som hermed opfordres til at være mere transparente. Jeg foreslår en serie, hvor man faktisk viser befolkningen, hvordan man gør sit arbejde. En slags bag-om-kameraet eller -skrivebordet, kunne man sige. Det er vel kun fair, når man tænker på, at selv de største danske aviser modtager 15-25 milioner kroner i årlig mediestøtte.

Ulempen er selvfølgelig, at nogle journalister ville kunne blive lagt for had, hvis man giver folk adgang til deres arbejde med og vinkling og prioritering af ømtålige emner. Men er det ikke risikoen værd? De fleste rationelt tænkende borgere ville værdsætte en sådan samfundsorienteret indsats.

De fleste ved, at Politikens og Informations journalistik orienterer sig mod venstrefløjen, mens Jyllands-Posten og Berlingske retter sig mod borgerlige eller højrefløjslæsere. Og alligevel har de danske medier en publicistisk forpligtelse til at være objektive i deres formidling.

Hvis ikke så alvorligt et emne som krig behandles balanceret, risikerer medierne – med deres subjektive objektivitet – at grave grøfterne endnu dybere. Og helt ærligt: Hvem har lyst til at fremstå så uetisk, at man ender med at videreformidle viden, som tilgodeser ens eget politiske ståsted i en tid, hvor børn, kvinder og ældre fordrives, udsultes og nedslagtes?

Så en kærlig opfordring må lyde: Involvér os! Tag os med ind i jeres spændende maksinrum, hvor I hver dag er nødt til at foretage vanskelige beslutninger om svære emner. Jeg er sikker på, at journalisternes troværdighed på den måde kunne bestyrkes, og at yderfløjenes tilhængere ville stå tilbage med færre spørgsmål.

Hermon Shekol er filosof.

Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk