Den sidste fredag i juni uddeler jeg altid studentereksamensbeviser til smukke, hvidklædte unge. Det er med pomp og pragt, taler, sang, vognkørsel og rørte forældre. Men det er ikke den baggrund, jeg selv har.

Da jeg som 15-årig blev erklæret klar til at forlade min lilleskole på kanten af Hareskoven, skulle jeg ikke videre i gymnasiet. Jeg skulle forandre verden og kastede mig ud i elevpolitisk arbejde, fester og et ungdomsliv langt fra mine forældre. Jeg end ikke overvejede at starte i 1. g på et gymnasium.