Leder. Det er et sygt samfund, hvor fødevareindustrien gør folk tykke, og medicinalindustrien slanker dem.
En fed fidus
DANSKERNE er for tykke. Ifølge en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed er hele 52,9 procent af den voksne befolkning moderat eller svært overvægtige. Og man skal ikke have lyttet længe til eksperterne for at forstå, at den fremherskende holdning er, at folk ikke selv er i stand til at tabe sig. Snart sagt hver uge træder en fedmeekspert frem og bedyrer, at det ikke handler om viljestyrke, men om en række meget komplicerede fysiologiske, psykologiske, genetiske og miljømæssige faktorer uden for den enkeltes kontrol. Overvægt er slet ikke selvforskyldt. Så hvad skal vi gøre? Ja, med Wegovy fra Novo Nordisk ligger svaret ligefor: Vi skal have medicin. Hele livet.
KAN de fleste skrive under på, at det kræver nærmest overmenneskelig selvdisciplin og mentalt overskud at holde sig slank i et fedmefremmende samfund, må det alligevel hilses velkommen, at Novo Nordisks topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, ifølge Berlingske omsider medgav, at Wegovy ikke nødvendigvis behøver at være en livslang behandling. Selskabet har ellers hidtil stået hårdt på, at eftersom behandlingen kun virker, så længe man er på medicinen, bliver man nødt til at fortsætte livet ud. Og det er da heller ikke svært at se, at det er i selskabets interesse, hvis en stor del af befolkningen bliver stemplet som kronisk syge, der kun kan helbredes med dyr medicin fra samme firma. Det har ikke alle danskere penge til, og Frihedsbrevets afsløringer af, hvordan Novo Nordisk har indforskrevet førende læger til at beregne de svimlende afledte omkostninger af overvægt for det danske samfund, nærer mistanken om, at selskabet aktivt arbejder for at gøre sin medicin tilskudsberettiget.
SPISE med Price hedder et af Danmarks mest elskede madprogrammer, som har gjort »rigeligt smør« til sit motto. I et land, hvor hotdoggen og wienerbrødet er nationalspiser, står vi sammen om at hylde fed og usund mad. At sige nej til svigermors hjemmebag eller kollegaernes lagkage betragtes som et nej til fællesskabet. Men den danske madkultur er nu ikke det største problem, for fedmeepidemien er et globalt fænomen, som også har bredt sig til Asien, der ellers traditionelt har haft sundere madvaner. Hovedskurken er den globale fødevareindustri, der som påvist af Nicklas Brendborg i bogen Vanedyr har udviklet stadig mere sofistikerede metoder til at få os til at overspise chips, kager, kiks og fastfood. De fjerner ligefrem fibrene, så vi ikke bliver mætte.
SUNDT er et samfund ikke, hvis det lægges an på, at fødevareindustrien gør folk syge, og medicinalindustrien kurerer dem. Tænk, hvis man havde samme indstilling til alkohol og rygning: Vi kan ikke forhindre folk i at blive drankere eller storrygere, kun sætte dem på livslang antabus og nikotinprodukter. Nej, når det kommer til alkohol og rygning, er vi enige om, at det store flertal godt kan lære at styre sig, for det skorter da ikke på opfordringer til at kvitte smøgerne eller tælle genstande. Det samme burde gælde for spisning. Lad derfor budskabet gjalde ud over det ganske land: Jo, de fleste kan godt tabe sig. De kan spise sundt.
Del:
