Folkeskolen bør være fundamentet under de unge og deres fremtid. Et sted, hvor nysgerrighed og lyst til at lære får lov at blomstre. Men i dag er folkeskolen fyldt med krav og mål, som både elever og lærere skal leve op til. Vi bliver ikke længere vurderet på kunnen eller interesser, men på vores evne til at følge en rigid plan og opfylde en endeløs række læringsmål. Det er, som om skolen har mistet sit formål og i stedet er blevet en tjekliste.

Folkeskolen er blevet til et fabriksbånd. Som elev er man ikke længere et menneske med individuelle behov og drømme, men blot endnu en boks, der skal krydses af. Vi bliver behandlet som små arbejdere, der kun er her for at nå bestemte mål, uanset om vi forstår eller interesserer os for materialet. Politikerne har skabt et system, hvor vi presses ned i kasser og konstant mindes om, at vi skal holde os inden for de fastsatte rammer. Og når rammerne ikke fungerer, er det bare ærgerligt.

Det burde give anledning til refleksion hos politikerne, når vi elever i stigende grad mister lysten til at lære; når fraværet er højt; og resultaterne dårlige. Alligevel fortsætter bureaukratiet. Folkeskolen er blevet mere papirnusseri end uddannelse, og det kan tydeligt ses på både elever og forældre.

Modtag Weekendavisens daglige nyhedsbrev

Hver dag udvælger vi og præsenterer dén historie, De ikke må gå glip af. Tilmeld Dem her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Flere forældre vælger folkeskolen fra og fri- og privatskoler til, og det siger vel alt, at mange efterhånden ser folkeskolen som en hindring snarere end en støtte for deres børns fremtid. At de i det omfang søger alternativer, burde være et wakeupcall til vores politikere om, at folkeskolen har fejlet.

Arkivfoto: Signe Goldmann, Scanpix
Arkivfoto: Signe Goldmann, Scanpix Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Fri- og privatskolerne har i modsætning til folkeskolen større autonomi. De har frihed til at forme undervisningen og tilrettelægge den efter egne værdier og pædagogiske metoder. Hvor folkeskolen er underlagt strenge regler og bindende læringsmål, kan fri- og privatskolerne skabe et undervisningsmiljø, der står mål med kravene, men som samtidig tager udgangspunkt i elevernes behov og skolens værdigrundlag.

Det er en tilgang, der ser ud til at virke. Undersøgelser viser, at fri- og privatskoler ofte klarer sig bedre end folkeskoler, både fagligt og i forhold til elevernes trivsel. En undersøgelse fra Epinion viser, at privatskoler generelt klarer sig bedre i forhold til deres lokalområde.

Når skoler med mindre statslig indblanding kan levere bedre resultater, hvorfor holder vi så fast i folkeskolens tunge bureaukrati? Hvorfor skal skolen styres af politikere, der aldrig selv har stået i et klasselokale? Politikere, der sidder bag deres skriveborde og dikterer, hvordan vi skal undervises. De bruger flotte ord om fremtid og udvikling, men kender intet til den virkelighed, vi lever i. De tror, de ved, hvad der er bedst for hver elev, men hvordan kan det passe, når hver eneste elev presses ned i deres ensartede system – uden plads til personlig læring og udvikling?

Lærerne og skolerne – de mennesker, der kender eleverne bedst – burde gives det fulde ansvar for undervisningen. Og vi, eleverne, fortjener en god uddannelse. Folkeskolen skulle være et sted, hvor elever får mulighed for at lære og udfolde sig, ikke et sted, hvor de skal tvinges til at følge stramme planer. Hvis vi virkelig vil gå forrest, som regeringen så ofte siger, så må vi lade lærerne få frihed til at undervise og eleverne få plads til at vokse.

Det er på tide, at vi befrier folkeskolen fra bureaukratiet og giver den mulighed for at blomstre. Vi må give skolerne frihed til at tilpasse undervisningen og skabe plads også til skæve tanker og dem, der ikke lige passer ind i boksene. Fremtidens undervisning bør bygge på vores potentiale – ikke på politiske regneark. Politikerne har dræbt folkeskolen – lad os genoplive den sammen.

Anna Bodnia Lorentzen er folkeskoleelev og medlem af Liberal Alliances Ungdom.

Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk.