Da jeg for omkring 15 år siden rejste rundt i Kina og interviewede forskere ved landets universiteter til mit daværende forskningsprojekt om Kina som fremtidens stormagt, blev jeg ofte mødt af modspørgsmål om forholdet mellem Danmark og Grønland. De kinesiske forskere spurgte ind til, om det kunne passe, at Danmark vil give Grønland selvstændighed, hvis grønlænderne ønskede det. Det gav for kineserne ingen mening, at København frivilligt ville give afkald på så stort et territorium med rige forekomster af kritiske ressourcer beliggende i en region af stigende geostrategisk vigtighed.

I Kina er Arktis, og dermed også Grønland, således længe blevet set gennem et geostrategisk prisme, skriver Camilla Tenna Nørup Sørensen. Foto: Alexander Vilf, Scanpix
I Kina er Arktis, og dermed også Grønland, således længe blevet set gennem et geostrategisk prisme, skriver Camilla Tenna Nørup Sørensen. Foto: Alexander Vilf, Scanpix

Allerede på dette tidspunkt var der i Kina et voksende fokus på at sikre kinesisk tilstedeværelse og indflydelse i de polare områder – Arktis og Antarktis. Det understregede præsident Xi Jinping i 2014 med ambitionen om at sikre Kina en position som en polar stormagt, hvilket resulterede i en ny strategi for regionen og markant opbygning af polare kapaciteter, blandt andet kinesiske isbrydere.