Alder dom

DE fleste danskere frygter med rette at blive afhængige af hjemmehjælp eller at komme på plejehjem, når de bliver gamle. For der går næppe en uge, uden at medierne kan afsløre uhyrligheder på ældreområdet: Senest har Berlingske fortalt, hvordan ældre ligger i deres eget bræk og afføring på flere københavnske plejehjem, mens DR har excelleret i historier om, at det altid er en ny hjemmehjælper, der dukker op, når altså ikke vedkommende bare udebliver. Og én ting kan alle enes om: Det bliver kun værre. Ifølge Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd VIVE vil der om ti år være omkring 50 procent flere danskere over 80 år, og som en analyse fra KL viser, vil det kræve 23.000 flere sosu'er i 2035, hvis det nuværende miserable niveau skal opretholdes.

ÆLDRE mennesker i Danmark går for lud og koldt vand i den forstand, at de ikke kan regne med at få en god og tryg alderdom. De kan være heldige at bo i en kommune, hvor de får bad to gange om ugen af den samme kærlige, dansktalende hjælper, og de kan være uheldige at bo i en kommune, hvor selv dybt demente får tilbud om tilskud til en robotstøvsuger. I e-Boks. Og det værste er, at der ikke er nogen gode forslag til, hvad man skal gøre ved miseren. For det nytter ikke bevidstløst at tilføre flere midler til ældreområdet, når problemet er mangel på kvalificeret personale. På et arbejdsmarked, hvor der kæmpes om arbejdsomme, motiverede medarbejdere, er det umuligt at overbevise dygtige unge mennesker om, at deres karriere groft sagt skal bestå i at skifte tisseble, smøre madder og file ligtorne ned. Allerede i dag består ældreplejen i København og Frederiksberg derfor i høj grad af ufaglært arbejdskraft med anden etnisk baggrund, der ikke har kunnet få et andet job. Ældreplejen i København ligner til forveksling sine steder et integrationsprojekt, hvilket tager særligt hårdt på de demente.