Undervejs i Familien Hassan på Det Kongelige Teater kom jeg til at tænke på Jane Austen, af alle mennesker. Det er – mere eller mindre – kendt, at hendes søskende understøttede hendes forfatterskab ved at aflaste hende fra huslige pligter, forhandle med forlæggere og sikre hende husly.

I Familien Hassan får man indtryk af en lignende dedikation hos Yahya Hassans fire søskende og hans mor. Ikke alene støttede de det formidable forfatterskab trods modstand i eget miljø: De støttede også den bror, der kæmpede med traumer, misbrug, berømmelse, psykisk sygdom, og som nogle gange kæmpede mod dem. De mest rørende scener i forestillingen er dem, hvor blodets bånd træder tydeligst frem. (Faren er undtagelsen, han slog hånden af Yahya Hassan, da han udgav sin første digtsamling, og havde desuden forladt familien flere år tidligere).