Vold og hærgen på tribunen

I går søndag klokken lidt over fem, kun få timer efter nok et skandaløst hovedstadsderby mellem Brøndby IF og FC København, trak Divisionsforeningen en streg i sandet. Kommende opgør mellem de to fodboldklubber vil blive afviklet uden medrejsende udebanetilhængere. Udelukkelsens varighed er endnu ubestemt.

Før startfløjtet på Brøndby Stadion indledte yderliggående hooligans fra Brøndby og FC København en salve af fyrværkeri og kasteskyts rettet mod banen og de øvrige tribuner. »Fem politifolk blev ramt uden at komme til skade, og hændelserne efterforskes nu som vold mod tjenestemand,« meddeler Københavns Vestegns Politi.

Allerede lørdag kom det til voldelige optøjer ved Glostrup Station, hvor et tog blev ramt af kasteskyts, en mand blev lettere såret af mindre snitsår og en nærliggende bodega blev raseret. Politiet efterforsker sidstnævnte som hærværk.

Hændelserne, der strakte sig over et lille døgn, hører desværre til dagens orden, når Danmarks to største fodboldklubber tørner sammen – enten i Parken på Østerbro eller i Brøndby. Sådan har det været i årtier, og sådan vil det blive ved med at være, hvis ikke man, som Divisionsforeningen nu gør, sanktionerer med den store hammer, der ikke kan undgå at gå ud over sagesløse:

»Vi er kede af, at det er nødvendigt med sådan et tiltag, for det rammer selvfølgelig en masse uskyldige fans, der er i stand til at nyde en fodboldkamp på stadion og opføre sig ordentligt,« siger direktør i Divisionsforeningen Claus Thomsen.

TILTAGET ER MARKANT og det helt rigtige at gøre. Man hører for sig ulvene tude: Hvorfor en kollektiv straf? Hvad med retssikkerheden? Svaret er ligetil: Det er ingen menneskeret at overvære en kamp med sin favoritklub, heller ikke på udebane. I inkarnerede fodboldbyer som Istanbul og Sevilla er det årtier siden, man traf beslutning om at forbyde udeholdets fans adgang til de store lokalopgør, uden at disse vel at mærke har mistet så meget som et gram nerve.

Fodboldklubber, også i Danmark, er private virksomheder, og kan de ikke – og det kan de ofte ikke – holde styr på deres entourage, så har myndighederne ikke bare lov, nej, de er forpligtet til at lukke butikken. Som hvis en musikfestival eller en bogmesse blev kapret af voldsparate rockertyper.

Efter weekendens vold og hærgen står politikerne ikke overraskende i kø for at fordømme et problem, der er vokset på deres vagt. Det på trods af den såkaldte hooliganlov anno 2022 – med virkning fra 2023 – der medførte en skærpelse af sanktionsmulighederne, så politiet nu har mulighed for at uddele karantæner på op til fire år for deltagelse i slåskampe og overtrædelse af knivloven.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) lover at »tage en alvorssnak med klubberne og DBU (han må mene Divisionsforeningen, red.), når han er tilbage fra barsel« i et opslag på det sociale medie X. »Det er ufatteligt hvor mange voldsparate tåber, der er klar til at ødelægge glæden ved fodbold,« raser han videre.

At dømme efter justitsminister Peter Hummelgaards (S) seneste udtalelser til DR kan et krav om teknologisk ansigtsgenkendelse på alle Superliga-stadioner være på vej. Ironien er her, at netop Brøndby Stadion, hvor søndagens optøjer fandt sted, allerede råder over denne teknologi. Til sammenligning synes en udelukkelse af udebanefans i kampene mellem Brøndby og FC København at være et mere brugbart redskab.

VIL DET LØSE alle problemer? Selvfølgelig ikke. Det er stadig vanskeligt, ja, umuligt, at undgå, at nogle vil møde op uden for stadion eller på en S-togsstation for at skabe frygt og udøve vold. Eller at de mest afsporede fans fra begge klubber aftaler at mødes for at slå hinanden til plukfisk på en rasteplads. Men antallet af uskyldige, der blot er det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, vil utvivlsomt mindskes.

Det er ikke kun Brøndbys og FC Københavns hooligans, der formår at skabe utryghed. I de seneste uger har der været eksempler på grænseoverskridende adfærd på både Ceres Park i Aarhus og Jysk Park i Silkeborg. Men målt på anholdelser, sigtelser og brug af politiressourcer (op til 170 mand pr. kamp) kommer ingen andre danske klubkampe i nærheden af at matche duellerne mellem Brøndby og FC København.

For at det nye initiativ skal få effekt, er klubberne imidlertid nødt til at træde i karakter og tage entydigt afstand fra de voldelige fans. Alt for længe har man gemt sig og håbet, at problemerne gik over af sig selv. Også spillerne bør være klarere i deres fordømmelse. Tag nu Brøndbys Nicolai Vallys og Mathias dKvistgaarden, der over for TV 2 efter søndagens derby talte uden rigtig at sige noget:

»Det siger sig selv. Det behøver jeg ikke kommentere,« udtalte Vallys, mens Kvistgaarden ikke mente, at det var hans job at tale offentligt om den sag. Derfor var det så forfriskende, at FC Københavns ekslandsholdsspiller Thomas Delaney ifølge fodboldmediet Bold tog bladet fra munden efter samme kamp:

»Det stinker selvfølgelig. Det er latterligt, må jeg sige. Om det er gule, hvide, blå eller sortklædte, skal det stoppe. Hvordan ved jeg ikke, men det generer. (…) Det skal være trygt at gå til fodbold, selvom der er knald på, og det skal vi arbejde hen imod.«

Intet kunne være mere sandt.