Vinteren havde allerede budt på snefald og endda snefygning i Nordjylland i begyndelsen af julemåneden, da det mere usædvanligt – og nok overraskende for de fleste – udviklede sig til hvid jul i størstedelen af landet. Snedækningen var godt nok ikke tilstrækkeligt udbredt til helt at opfylde de formelle meteorologiske betingelser for, at denne jul kunne tælle som en fuldgyldig udgave af den sjældne hvide slags, men for alle os, der var så heldige at bo i de hvidpudrede egne, var den god nok. Utallige børn oplevede deres livs første julekælketur, og flere mere sneerfarne nåede ud på ski her og der. I tilgift var der pæne frostgrader, endda helt ned til minus 17 på udsatte steder i det indre Jylland.

Så må man tåle, at vejret, lige så snart juledagene var ovre, vendte tilbage til det ret så velkendte atlantiske, milde, fugtdrivende mønster. Da juletræet måtte ud, lå der dog stadig klatter af borttøende sne, men nytårsaften var det hele væk, og på denne ret lune aften kappedes klam tåge og grå dis med krudtrøgen om at skjule synet af raketternes stjerneregn.