Der er én befriende scene i fjerde film om den komiske og ikoniske rom com-kvinde Bridget Jones. Bridget er nu 47 år, hun har fået to børn med den ordentlige og gnavent-mutte menneskerettighedsadvokat Mark Darcy. Han er efter tredje films kærlighedsgenforening omkommet under en eksplosion i Sudan og trisser nu lidt rundt i filmen som et idealiseret savnspøgelse

Fire år i sorg er gået, men man skal være levende, mens man er det, sagde Bridgets far, før også han gik bort. Så Bridget begynder atter at fylde kække oneliners i sin gamle dagbog. Og en dag vågner hun med genopladet batteri.