Ynglefugl. Hvis man ikke husker fuglens navn, siger den det selv.

Vibeflugt

Viben, sanglærken og stæren er gerne de første af vore borttrækkende ynglefugle, der vender tilbage fra vinterkvarteret. Det sker i senvinteren og det tidlige forår. Ofte får kulde, nattefrost og sne dem dog til at indse, at de er kommet for tidligt. Som de vejrtrækkere, de er, vender de derfor ofte igen næbbet mod syd eller sydvest og prøver igen senere. Dette kan gentage sig flere gange, indtil vejrliget er tilpas til længerevarende ophold og yngleaktivitet. En del af viberne fortsætter rejsen gennem Danmark til ynglepladser længere mod nord.

Viben er en af klodens mest almindelige vadefugle, med et udbredelsesområde, der strækker sig tværs over Europa og Asien fra Irland og Spanien i vest til stillehavskysten ud mod Japan i øst. I Danmark yngler den stadig ret almindeligt i alle dele af landet. Den er en udpræget åbentlandsfugl, der holder til i lysåbne landskaber med lav vegetation, såsom strandenge, enge og dyrkede marker.

skovnat
(f. 1957) er forstkandidat fra 1983. Han er deltidsansat på GEUS, hvor han bl.a. arbejder med naturskovsdynamik, vegetationshistorie, biodiversitet og naturbeskyttelse. Desuden selvstændig konsulent med rådgivning, formidling og naturforvaltning (bl.a. på Rungstedlund) som hovedopgaver. Han har været redaktør på skovbindet i ’Naturen i Danmark’ og er forfatter og medforfatter til bøger om træer og buske, Danmarks skove, insekter, Grønland, snapseurter m.v. Han har skrevet fast om have og natur samt lejlighedsvist om bl.a. træer, skov, sten og Østgrønland på Weekendavisen siden 2004.

Andre læser også