Levned & meninger. Jeg havde aldrig tænkt over det privilegerede i at svømme i havet, før jeg boede på en højskole med kørestolsbrugere.
Vi er alle mutanter
Da jeg en dag drak kaffe med en ung kvinde med høretab, fortalte hun om to mænd ved Søerne i København. De havde siddet i solskinnet på en bænk, klædt i dametøj, og så ud til at have det forrygende. Den ene slog velfornøjet ud med hånden.
Engang var mænd i kvindetøj skamfuldt, sagde hun. At se de to mænd hvile i sig selv gav hende håb for fremtiden – hvornår kom turen til blinde, døve, haltende, mentalt udkørte? Hvornår ville de træde lige så naturligt og selvsikkert frem?
Del: