Ved babyalligator­bjergets fod

Siden sidst jeg var i Brasilien, er 684.000 brasilianere døde i pandemien, og de sædvanlige rigtig mange af sult og vold. Der er sket meget på de to år, alt sker så hurtigt. Også i mit liv; jeg er blevet forlovet og blevet far, og der er én mere på vej.

Umiddelbart ser man det ikke på os. Guanabarabugten lugter godt nok mere af skrald, end den plejede – det stikker virkelig i næsen på køreturen fra lufthavnen til sydzonen – men det har også regnet meget, og med regnen driver skidtet og møget ned oppe fra favelaen Alemão, og sådan har det altid været. En del andet er også, som det plejer: Der skal stadig tre tjenere til at sælge et glas açaí. Det er lækkert at løbe på Ipanema og slutte af med en kokosnød. Og mændene råber porra, sperm, både når de er glade og sure; hvad enten Flamengo scorer eller brænder.