Jeg havde ingen anelse om, hvad jeg gik ind til. I løbet af de foregående ti år havde jeg i samarbejde med den tidligere chef lavet en række forestillinger på Teater Sort/Hvid i København. Nu var der kommet en ny chef, jeg kendte intet til hendes kunstneriske arbejde, men havde, Gud vide hvordan, fået det indtryk, at forestillingen Gilgamesh var konciperet og iscenesat af hende, så jeg bestilte en billet og gik ud til teatret.

Jeg kendte intet til teaterkollektivet »Logen« og havde ikke læst den lange mail med informationer og trigger warnings, som teatret ugen inden havde udsendt til det kommende publikum. Idet jeg slettede den, så jeg akkurat, at forestillingen varede »ca. tre timer«. Åh, Gud! tænkte jeg, jeg vil jo bare have et indtryk af den nye chefs kunstneriske »profil«. Men så kunne jeg jo bare gå i pausen. Tænkte jeg.