Nummer 9. Ved VM har en gammel, glemt kending – den robuste centerforward – fået et comeback, der blandt andet kan forklare Danmarks tidlige exit.
Uden tvivl i feltet
På verdensmesterskabernes femte dag steg Richarlison op i det serbiske straffesparksfelt og saksede sig ind i historien. Ved 2-0-målet drejede den platinblonde brasilianer omkring sin egen akse og capoeira-klaskede bolden forbi Serbiens målmand, Vanja Milinković-Savić, VMs største spiller målt i centimeter og kilogram.
Scoringen var et af sportens liflige manipulationsnumre. Pludselig talte ingen længere om døde migrantarbejdere, censur på tribunerne og fraværet af frihedsrettigheder i værtslandet Qatar. Ikke mindst brasilianerne faldt hinanden om halsen, for nu var han der, måske, omsider, ham den savnede målmager.
Del: