Hjertets Bjerge – Giro d’Italia. Napoli er et elskeligt kaos, men ikke altid et, der klæder et cykelløb. I det mindste vandt en veteran en velfortjent sejr, for resten var mindre kønt at se på.
Ud af kaos og ind i historien
Denne artikel udkommer også i Weekendavisens nyhedsbrev om cykling, Hjertets Bjerge. Brian Nygaard skriver om hver etape under hele Giro d'Italia. Læs mere og tilmeld Dem her.
Fra Autostradaen omkring Salerno begynder trafikken at tage til, og Napoli fungerer som en tragt for køretøjer i alle aldre og størrelser, der brager i retning mod byen som natsværmere mod en bordlampe. Det føles som at være en del af et grotesk computerspil bare at skifte spor, hvis man ikke er vant til det.
Del:



