Anmeldelse. Som dokumentar er DRs beretning om sexisme i musikbranchen mangelfuld. Det mindsker dog ikke dens værdi som bidrag til en tiltrængt kulturændring.
Tusinder af myggestik
DRs Sexisme i musikbranchen er metodisk set noget juks, og som dokumentar betragtet er den noget rod. Det første, man bider mærke i, er titlen. »Sexisme« i musikbranchen, ikke »MeToo«. Det sidste er vi efterhånden enige om, hvad handler om – seksuelle overgreb. Men hvad omfatter »sexisme«? I dokumentaren beskrives et bredt spektrum af oplevelser fra dumsmarte bemærkninger over grooming af teenagere til et regulært overgreb.
Det, der søges italesat, er altså noget generelt, der er ganske svært at forklare og definere entydigt. En grød af normer, kønsubalancer og magtmisbrug, der både kommer indforstået og eksplicit til udtryk, men som samlet set udøver stor indflydelse på kvinders muligheder for at udtrykke sig kunstnerisk og for at gøre karriere i musikbranchen. Fra begyndelsen klokker dokumentaren rundt i dette mudrede felt af oplevelser og forskellige grader af ugerninger.
Del: