Det er sket,« skriver min mor og sender et foto fra massakren:

Sørgepilen i haven, jeg voksede op i, er blevet beskåret til ukendelighed. Det, der før var en stor og stolt krone af lysegrøn pil, er blevet til et værre rod af grene i græsset. Tilbage står stammen, helt nøgen, og mere krum og knudret, end jeg husker. Måske skærmer den sig fra min far med saven? Ved siden af grenen, der i 17 år var kattens foretrukne udkigspost, ligger et ørnenæb. Det er en form for trøst, at katten, der også er væk nu, ikke skal opleve dette.