Danmark har nogle regelsæt om god smag. De fører os nogenlunde sikkert uden om Live, Laugh, Love-skilte i boligen og akryltoiletsæder med indlagte motiver af søheste, lige hen i Børge Mogensen-sofaens trygge og ulastelige favn. Samme gode smag må man – som udlandsdansker i England på københavnsvisit – også konstatere er det, der underbygger danskernes garderober. Her bliver man ikke udsat for tøjangreb på sanserne, men i stedet mødt af en både sprød og blød skandiminimalisme, der udspiller sig i byens svar på skagensmaleriets sommerpasteller i en afdæmpet symfoni af marineblå, greige, jordbrun, hvid og kakigrøn.

Jeg hører, hvad De straks siger: Det er ikke optimalt at gøre sig betragtninger over danskernes påklædning netop nu, mens hovedstaden endnu er sommerferieby med dvaske varmegrader, der ikke indbyder til de store udskejelser. Men der tegner sig alligevel nogle overordnede, rene linjer (muligvis foreviget af tidløse, hverdagslækre brands som Arket eller Toteme) og en tilgang til tøj, som nok hænger sammen med den danske forkærlighed for den æstetisk behagelige anvendelighed samt ting, der er enkle nok til let at kunne sættes sammen. Hver gang et modemagasin bringer en guide til »de uovertrufne basisting til garderoben«, får en dansker sine modevinger.