Dogmatik. I et filmkunstnerisk perspektiv tager det nye Dogme 25-initiativ sig slattent ud. Men ved nærmere eftersyn er det en del af en altafgørende modstandskamp.

Til kamp for status quo

Et af de mere kuriøse og uventede indslag på den netop overståede festival i Cannes var præsentationen af et nyt dansk filminitiativ: Dogme 25. 30 år efter at Dogme 95 gjorde dansk film verdensberømt, kundgjorde de fem instruktører bag initiativet, at det nu er tid til en ny bølge af billige, regelbundne spillefilmsproduktioner, der kan ruske op i den som hovedregel rutineprægede danske filmscene.

Det er naturligvis altid glædeligt, når der sker noget i dansk film, men alligevel er der noget bittersødt ved Dogme 25. Det er, som om initiativet har svært ved at undgå at bekræfte de problematiske tendenser i tiden, det tilsyneladende er sat i verden for at bekæmpe. Det betyder dog ikke, at der ikke er grund til at heppe på det.

lawj
(f. 1986) skriver om film og litteratur og om, hvordan internettet og den teknologiske udvikling forandrer verden. Uddannet i engelsk og nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet og har en ph.d. i amerikansk litteratur ved Hebrew University.

Andre læser også