Kommentar. Hvis staten ønsker kunst som en del af samfundets beredskab, kræver det et opgør med kunstnermyten og en mere robust kunstnerøkonomi.
Til forsvar for den almindelige kunstner
Opmærksomhed er penge. For kunstneren fungerer penge og synlighed i et feedbackloop: uden synlighed, ingen nye opgaver, uden opgaver, ingen penge. Uden penge, ingen ny kunst at poste om.
Det er ikke særlig romantisk, og det er langt fra fortællingen om det sultne, men passionerede (mandlige) kunstneriske geni, der sidder på sin kolde kvist og mellem løse payjobs formår at frembringe exceptionelle værker. Lad os få den myte sablet ned med det samme.
Del:

