Anmeldelse: The Last of Us 2. Zombierne er næsten overflødige i anden sæson af den på mange måder uhyre vellykkede zombieserie The Last of Us.
Teenager efter apokalypsen
Når første sæson af The Last of Us blev årets store overraskelse i 2023, var det, fordi tv-serier, der baserer sig på computerspil, hidtil altid havde været dårlige. Det var den her tydeligvis ikke. Men det var en speciel metode, man havde taget i brug for at knække den nød.
Handlingen er i korte træk, at verden rammes af en voldsom svampepandemi, som dræber stort set alle og forvandler folk til zombier. Blandt de få overlevende møder vi den forpinte smugler Joel, der finder sit skæbnekald i at rejse tværs over det amerikanske kontinent sammen med en slagfærdig 14-årig pige ved navn Ellie, der af mystiske årsager er immun over for zombiernes smitsomme bid.
Del: