Har man et brændende ønske om at finde ud af, hvorfor de store danske scener har så vanskeligt ved at lokke ungdommen i teatret – hvis vi fraregner tvangsindlæggelser gennem uddannelsesinstitutionerne – vil jeg anbefale at gå ind at se Stalins død på Nørrebro Teater. Ellers vil jeg ikke.

Forestillingen, hvis iøjnefaldende markedsføringsmateriale har prydet hovedstadens byrum i månedsvis, skulle vist være morsom, men er først og fremmest en virkelig slem parade af usjov humor, slap iscenesættelse og nærmest undskyldende skuespilpræstationer.