Blodigst. »Det er fandme en god kvinderolle,« siger skuespiller Signe Egholm Olsen om Medea og det drama, der har bragt tilskuere ud på kanten af stolen i 2.500 år.
Tarantino på græsk
Der findes et klip på YouTube fra 2010, hvor skuespiller Jens Albinus skal afsløre årets Reumert-vinder for bedste kvindelige hovedrolle. Det er Signe Egholm Olsen i Ibsens Bygmester Solness, og hun springer op på Det Kongelige Teaters gamle scene, slank som en mynde, iført tårnhøje hæle, en kort, sort, ærmeløs kjole og afslører dermed en tatovering på den ene skulder, der grangiveligt ligner en tegneseriekage. Med det røde hår dansende om hovedet, let stakåndet og med øjne, der spærres op hver gang, hun kommer i tanker om, hvem hun skal takke, er hun lige så indtagende og foranderlig i udtrykket som klicheen om en dansk sommerdag.
»Lad os gøre os umage,« siger hun med eftertryk på sit syngende aarhusiansk, »og være modige. Så denne fine, fine kunstart kan blive ved med at udvikle sig.«
Del:
