AI. Når de mest magtfulde mænd inden for it opfører sig som pinlige onkler, vidner det om, at den menneskelige intelligens endnu holder stand mod den kunstige.
Tak til de kiksede tech-milliardærer
»Big day, everyone! Biggest day of the year! Who’s fired up!?«
Siger Craig Federighi i noget, der skal forestille at være bugen af et fly, til en gruppe ledende medarbejdere i en it-virksomhed. Vi er midt i en markedsføringsvideo.
Craig Federighi?
Jeg måtte slå navnet op, selvom jeg dog har set hans ansigt i lignende videoer. Han er Senior Vice President med ansvar for softwareudvikling i Apple. I videoen giver han signal til »piloten«, hvis navn er Phil.

Ham måtte jeg også slå op. Phil er Phil Schiller, også ledende Apple-medarbejder, og i mange år var han ansvarlig for markedsføringen af virksomhedens produkter. Han tilskrives ifølge Wikipedia æren for opfindelsen af klikhjulet, som man betjente de gamle iPods med.
»I’m getting too old for this stuff,« siger Phil og sætter – ved et tryk på en gammel iPod, der er fæstnet til flyvemaskinens instrumentbræt – gang i et soundtrack af klassisk rock.
Joken er, at Phil Schiller, som er 64 år gammel, så småt er på vej på pension og fremover vil indtage en mere tilbagetrukken rolle i Apples organisation med titel af »Apple Fellow«, en slags æresansat.
Snart kaster Apple-cheferne ved hjælp af nogle lidt sløje special effects sig ud med faldskærm, så det ser ud, som om de daler ned over Apples hvide hovedkvarter lidt uden for San Francisco – hvor CEO Tim Cook iført en ikke helt velsiddende poloskjorte holder en kort akavet tale, som han formår at levere med stor unaturlighed, selvom den formentlig er indøvet i timevis. Kort forinden har Craig Federighi iført sig en særlig hjelm, der er en kopi af hans eget flotte senatorhår, en hårpragt, som han åbenbart internt i Apple identificeres ved.
Dermed er Apples seneste produktlancering, der blev annonceret tidligere i denne måned, begyndt – det var ved denne lanceringsevent, at Apple bekendtgjorde, at man om få måneder vil bygge AI-funktioner ind i stort set samtlige af virksomhedens produkter.
Hele seancen og den efterfølgende produktlancering er dybt fascinerende. Man lærer to ting:
DEN FØRSTE TING er, at Apples omfavnelse af AI kan blive et folkeligt gennembrud for kunstig intelligens. Det vil på uforudsigelige, men gennemgribende måder forandre hverdagen for millioner, måske milliarder af mennesker. Samtidig er det softwarebeslutninger, som medfører enorme risici, fordi Apple er uomgængeligt til stede i så utrolig mange menneskers liv. Hvad vil disse forbrugere stille op med al denne nye magt? Vil produkterne på nye måder opsluge den menneskelige opmærksomhed og styre den menneskelige vilje?
Den anden ting, vi lærer, er, at Apples ledelse ved at fremstille sig selv som en anden personaleforening til en julefrokost i kantinen viser sig at være ægte mennesker, fjolser, faktisk, der ikke kan se, at deres indforståede revyhumor og halløj er latterlig for alle andre end dem selv. Det er en dybt ægget video. En pinlighed til millioner.
Men at Apples chefer er kiksede, betyder ikke, at de ikke skal tages alvorligt. Af de tre ovennævnte mænd er mindst to milliardærer. Her er tale om ekstraordinært flittige og dygtige virksomhedsledere. Tim Cook med den lidt utilpasse tøjstil og de ubehjælpsomme taler er muligvis verdenshistoriens mest succesfulde CEO målt på den værditilvækst, der er tilflydt Apples aktionærer i hans regeringsperiode.
Apple er for tiden verdens tredjemest værdifulde virksomhed.
Der er blot noget sælsomt beroligende ved at konstatere, at alle disse penge, alle disse kompetencer, stadig kan resultere i dårlige videoer og tåkrummende vitser.
Måtte menneskets teknologiske opfindelser aldrig erodere menneskets evne til at være til grin for sig selv!
Del:



