Møllers have. Med så prominente beboere på matrikelnummeret gælder det naturligvis om at holde lav profil og begrænse forstyrrelserne mest muligt.
Tårnfalk i kassen
Foråret har for alvor sat gang i fuglelivet. Herligt. Nogle fugle er lige ankommet fra vinterkvarteret, eller har været her i få uger, andre har opholdt sig i landet i hele eller det meste af vinteren. Det gælder blandt andet tårnfalkene. Med op mod 1.800 ynglepar er tårnfalken den tredjehyppigste rovfugl i Danmark, næst efter musvågen og spurvehøgen. Det er dog en fugl, som man ser langt oftere end den lynsnare spurvehøg, fordi falken gerne står »musende« på svirrende vinger over åbent land og langs veje på jagt efter især mus.
Den er ganske enkelt specialist og ekspert i dagaktive smågnavere og har en særlig jagtteknisk trumf: Ud over at have et særdeles skarpt syn, der langt overgår vores, er tårnfalken i stand til at udnytte en større del af lysspektret, navnlig i den ultraviolette del, end de fleste pattedyr. Det gør den blandt andet i stand til at se, hvor mus og andre smågnavere har afsat deres urinspor, og dermed udse sig de steder, som det lønner sig bedst at holde øje med. Der skal i størrelsesordenen tre-fire mus dagligt til at holde en tårnfalk på vingerne – og flere til et kuld unger. Hvis fangstheldet svigter, eller musebestanden er i bund, kan den dog også tage til takke med småfugle, padder, orme, græshopper og andre smådyr.
Del: