Forleden fik jeg en besked fra en veninde: »Lige landet i Paris. Jeg har dig med i lommen.« Den meddelelse om, at jeg befandt mig i den franske hovedstad i en varm jakkelomme, lunede naturligvis. Men det satte også gang i et væld af længsel. Paris er fortryllende i april med blomstrende hestekastanjetræer og mulighed for udendørs måltider. Der er ikke noget bedre end at blive lidt beruset af en blanding af blændende, knitrende forårslys og en lille karaffel hvidvin til frokosten på det, der afgjort ville være ens stamsted, hvis altså man var pariserinde in real life og ikke bare på skrømt.

»Berus jer!« skrev den parisiske digter Baudelaire. Det kunne være i vin, poesi eller dyd. Han var ligeglad, bare man berusede sig. Hvis ikke i hvidvinen på den lokale kunne det også være i alt det nye grønne og spiselige – det, som franskmændene kalder légumes primeurs, de allerførste nye grøntsager. Jeg kan se lørdagsmarkedet for mig på Boulevard Edgar Quinet, hvor jeg altid kommer. På denne tid af året er markedet ét langt misundelsesvækkende, smaragdfarvet udvalg af spæde salater og bundter af skovsyre, brøndkarse og mælkebøtteblade til salatskålen. Bittesmå gulerødder, fine radiser, nye hvidløg og hvide, grønne og violette asparges er linet op til farvestrålende parade.