Spurgt. Kultur- og fritidsborgmesteren vil have flere læselystne og kulturaktive københavnere og vil derfor lukke og »samlokalisere« en håndfuld biblioteker og kulturhuse i Københavns Kommune. Hvordan får man sådan et regnestykke til at gå op?

Spareøvelses­­­investering

Sagen kort: Med KUBI-planen 2025, der sætter retningen for Københavns Kommunes biblioteker og kulturhuse i de næste fire år, foreslår kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (R), at flere biblioteker og kulturhuse skal lukkes, mens andre sammenlægges. Der skal spares penge på »husleje og mursten, ikke mennesker«, siger hun. Planen kritiseres for at være et sparekatalog med sminke, og i en tid med koncentrationsbesvær og læsehad blandt børn og unge er bibliotekerne særligt vigtige, lyder det. Også Mattias Tesfaye (S), børne- og undervisningsminister, efterlyser åndelig oprustning, så hvorfor lukke og sammenlægge biblioteker og kulturhuse?

– Mia Nyegaard, i KUBI-planen, der sætter retningen for Københavns Kommunes biblioteker og kulturhuse i de næste fire år, skriver I, at der skal skabes flere stærke lokale samlingspunkter, at kommunens biblioteker og kulturelle tilbud skal bruges af endnu flere københavnere, at læselysten skal vokse. Hvordan hænger det sammen med, at I i planen også foreslår at lukke bibliotekerne på Islands Brygge og Rodosvej, at nedlægge mindre biblioteker på Østerbro for at lave ét fyrtånsbibliotek og -kulturhus, at lukke kulturhusene Kapelvej 44, Rymarksvej, Dansekapellet og Børnekulturhuset Sokkelundlille?

anrr
(f. 1990) skriver om kunst og kultur. Hun er uddannet i Litteraturvidenskab fra Københavns Universitet.

Andre læser også