Kultur

Tidslig. Anden sæson af Russian Doll er formelt modig, gammeldags lærd, historisk idiosynkratisk og på godt og ondt ude af kontrol.

Spærret inde i et ordsprog

PR-foto: Netflix

Tv-serier tilbyder os sjældent, som film gør det, et afrundet forløb. Tv-serier handler om det, der fortsætter. Det mantra gentog jeg for mig selv for at lægge en dæmper på bekymringerne, da jeg først hørte, man var i gang med at producere en anden sæson af hipstermysteriet Russian Doll. For første sæson havde, som man siger, fuldført sin egen bevægelse. Her fangedes den hæse newyorker-arketype og computerspilsudvikler Nadia i en form for Groundhog Day-tidssløjfe, hvor hun igen og igen døde, men hver gang genopstod foran spejlet til sin 36-års fødselsdagsfest.

Senere fandt vi ud af, at Allan, det poloskjortebærende modstykke til Nadias sortklædte og storrygende Fran Lebowitz-gemyt, gennemlevede samme sløjfe, og mysteriet var så, hvorfor lige de to var endt sammen i, hvad der måske var skærsilden. Og hvad det havde at gøre med saneringen af området omkring Tompkins Park på Manhattan og Nadias barndom som datter af en alenemor, der led af paranoid skizofreni.

Andre læser også

  • Kultur
    Abonnement
    Alle præsidenternes kvinder

    Tilbageblik. The First Lady fortæller glittet heltindehistorie om tre hustruer. Heldigvis er Betty Ford en af dem.

  • Kultur
    Abonnement
    Et frækt tilbud

    Usexet. Sexscenen er stort set forsvundet fra moderne film og tv-serier. Forleden gjorde den erotiske thrillers maestro, Adrian Lyne, imidlertid comeback efter 20 års fravær. Er der stadig liv i genren?

    Oplæst
    Lasse Winther Jensen
  • Kultur
    Abonnement
    Melodisk hjertesmerte

    Musikrevy. Aldous Harding er herligt quirky, Nilüfer Yanya har måske udgivet årets indiealbum, og Charli XCX såvel leverer som blotter popmusikkens akilleshæl.