Musikrevy. Aldous Harding er herligt quirky, Nilüfer Yanya har måske udgivet årets indiealbum, og Charli XCX såvel leverer som blotter popmusikkens akilleshæl.
Melodisk hjertesmerte
Verden genfortryllet
Newzealandske Aldous Hardings nye album, Warm Chris, kræver mildt sagt tålmodighed. Det er først ved femte gennemlytning, jeg bliver ramt, omend åbningsnummeret, »Ennui«, fortsat er mig en gåde: Introens hymniske sekvens iblandet en art strubesang – for ikke at tale om den hypnotiske saxofon, der fremkalder svimmelhed – lyder uhyggeligt flerstemmig. Og med ét er det slut, inden de særdeles gådefulde sætninger »Oh, the dirty of it/ Ripped the label/ You were chosen man/ Holy« på det lige så gådefuldt barokke nummer »Tick Tock« synges. Spaltningen fremstår her helt igennem eklektisk og kan bedst sammenfattes med genrebetegnelsen oblique; kantet, psykedelisk, eksperimentelt og asymmetrisk folk. Således fortsætter de i alt 40 minutter ubesværet, som besad Harding sit eget sprog.
Del:
