Tilbageblik. The First Lady fortæller glittet heltindehistorie om tre hustruer. Heldigvis er Betty Ford en af dem.

Alle præsidenternes kvinder

Betty Ford (1918-2011) var en moderne førstedame. Hun var gift med republikaneren Gerald Ford, USAs 38. præsident, som flyttede ind i Det Hvide Hus, da Richard Nixon flyttede ud i 1974. Betty, det føles rigtigt at være på fornavn, var uddannet danser hos Martha Graham og fraskilt, da hun giftede sig med Gerald, eller Jerry, som han blev kaldt.

Betty var festlig og åbenmundet, sårbar og ærlig. Da hun havde været førstedame i en måned, fik hun konstateret brystkræft, og hun talte åbent om sygdommen og det bryst, hun havde fået fjernet – dette på et tidspunkt, hvor »bryst« var et frækt ord og helt uhørt fra en velfriseret førstedame. Siden fortalte Betty verden om sit alkohol- og pillemisbrug, og hun skaffede penge til et behandlingssted, der stadig bærer hendes navn.

saes
(f. 1975) er journalist, forfatter og oversætter. Cand. mag. i historie og cultural studies fra Sussex University, Columbia University og Københavns Universitet. Skriver især om USA, UK, sex, køn, historie og popkultur.

Andre læser også