Velkommen til Serveret: Weekendavisens ugentlige madklumme, hvor avisens skribenter går i køkkenet og afprøver både udbredte og oversete råvarer, finpudser nedarvede opskrifter og kvalitetstjekker tidens virale livretter.

Min farmor havde en palisanderæske med sølvintarsia stående på et lille bord i sin stue. Når mine små barnefingre lindede på låget, lå cigaretter og cerutter fra en svunden tid opmarcheret i æsken, som et sepiafarvet fotografi af dage, hvor der endnu blev røget i hendes hjem.