Himmelstrøg. Madlavning er en kulturel handling, som skaber følelsesmæssig forbindelse til rettens oprindelsesland.
Søndagsmiddag
Her sidder vi under palmetræerne på Antigua med lyden af bølgeslag for ørerne og græder over krigens ufattelige vanvid. I Mill Reef-klubbens verdensfjerne paradis består konflikterne af tropefuglenes kamp om brødkrummer på terrassebordet: Vi kalder den større sorte fugl med rød plet på halsen for Putin, fordi dens blotte tilstedeværelse jager den mindre og langt smukkere »Biden«-gulstjært væk. Eller de irgrønne kolibrier, som forvilder sig indendørs oppe under strandhusets høje spær, hvor de summer sig trætte i en hjerteskærende overlevelseskamp, mens katten sidder afventende på gulvet og slikker sig om munden. Det er lykkedes os at hjælpe nogle nødstedte ved at balancere på en trappestige og få fat i det forskræmte væsen. Så hviler kolibrien lidt som lammet i den reddende hånd, før fuglen letter i en fryd af frihed.
Dagene er inddelt i svømmeture hen over bugten og kokken Olivias solide måltider, skabt med de relativt sparsomme ingredienser, som kan fremskaffes her på øen. Og eftersom madlavning ifølge New York Times’ Sam Sifton er en kulturel handling, som skaber følelsesmæssig forbindelse til rettens oprindelsesland, er dette øjeblikket til at kokkerere ukrainsk borsjtj i solidaritet. Der er skønne opskrifter, men desværre mangler vi både rødbeder og pikante østeuropæiske pølsearter her i vandkanten og må »nøjes« med at nyde Olivias potente tomatsuppe til en tryghedsskabende traditionel søndagsmiddag, som ens salig mormor kunne have lavet den.
Del: