Sneglene er tilbage

Adskillige arter af snegle, både med og uden hus, kan træffes i haverne. Langt de fleste lever af døde, henfaldende planterester og er uproblematiske. Nogle er endda rovsnegle og kan kaldes forbundsfæller. Havedyrkerens kvaler med artsgruppen skyldes først og fremmest de ret få, indslæbte arter, der har for vane at æde løs af levende planter, herunder afgrøder. Det drejer sig om agersnegl (Deroceras agreste), som her på stedet benævnes »snotklatsneglen«, fordi den både i form, farve, konsistens og adfærd lever op til denne betegnelse, nøgen havesnegl (Arion hortensis) og i særdeleshed »dræbersneglen« (Arion vulgaris). Den sidstnævnte er slem, men i forhold til størrelsen er de to små faktisk værre. De er udpræget nataktive, og især snotklatsneglen kan hjemsøge kartoffelplanter hårdt, mens det meget ofte er A. hortensis, der rydder de fremspirende kimplanter.

Jeg vælger her at se bort fra, at vinbjergsnegle enkelte gange er blevet taget på fersk gerning i færd med at æde noget, som efter havedyrkerens mening slet ikke tilkom dem. Således var én af disse madsnegle i lag med en dahlia i en krukke. Det var dog ikke nok til at begrunde dødsstraf, kun forvisning til en fjernere del af haven.