Public Service. Efter et år har Radio LOUD stadig meget få lyttere og har ikke kunnet leve op til en række krav i deres sendetilladelse. Kan det koste radiokanalen livet?

Skæbnens time

For en måned siden indleverede Radio LOUD det måske vigtigste dokument i radiostationens indtil nu ganske korte levetid: Sin første public service-redegørelse. Det er et obligatorisk dokument, som alle public service-stationer skal aflevere hos Radio- og tv-nævnet én gang om året, så staten kan vurdere, om man lever op til kravene i sendetilladelsen. Normalt er det en lettere bøvlet, bureaukratisk proces, der ikke vækker større offentlig interesse. I LOUDs tilfælde er sagen en anden. Det er nemlig langtfra givet, at nævnet vil godtage redegørelsen, der på flere punkter afviger fra den aftale, radioen har indgået for at kunne modtage 65 millioner kroner årligt til at drive DAB-radio over en fireårigperiode.

Der er med andre ord en reel risiko for, at Radio og tv-nævnet vil gøre det hidtil usete: trække sendetilladelsen tilbage og dermed lukke en landsdækkende public service-station midt i bevillingsperioden. Tilbage står det store spørgsmål: Hvordan kunne det gå så galt for radioen, hvis erklærede hensigt var, at »unge vil kunne genkende sig selv, deres værdier, livserfaringer og hverdag« i kanalen, men som de seneste seks uger ifølge Kantar Gallup har haft nul registrerede lyttere i målgruppen?

svil
(f. 1981) er journalist og kommentator. Han er uddannet i statskundskab ved Københavns Universitet. Villemoes' primære interesseområder er politik og samfund, religion, integration og kulturkampe. Han har skrevet for Weekendavisen siden 2011.
narv
(f. 1990) er assisterende redaktionschef på Weekendavisen. Han skriver om politik, samfund, sugerør og havregrød, er uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet og har tidligere været redaktør på DR Detektor (2019-2021).

Andre læser også