Alarmisme. Man kan godt kritisere de amerikanske VM-værters bøllemetoder uden samtidig at begrave fodbolden.
Sjæl og jammer
»Bliver det her slutrunden, som dræber fodboldens sjæl?« lød afsættet for Radio IIII-programmet Debat. »Har fodbolden solgt sin sjæl?« spurgte Go' morgen Danmark, der havde besøg af journalist Anders Hagen, hvis nye bog, Spillet er tabt, handler om en sport, han »knap nok kan genkende længere«. »Fodbold for de få?« teasede torsdagens Deadline. Alarmisterne står i kø, og det er ikke svært at få den tanke, at VM i Nordamerika markerer et absolut nulpunkt i fodboldens lange historie. Det er bare ikke sandt.
Helt glemt har de mange kritikere øjensynligt, hvor VM blev afholdt sidste gang i 2022. Qatar, remember? En diktaturstat, der bestak sig til værtskabet og brugte titusindvis af slaver til at opføre stadioner, hoteller og vejnet. Et land, hvor homoseksualitet straffes med pisk, bandeord med fængsel, og hvor alle ikkeislamiske religiøse bøger konfiskeres i lufthavnstolden. Hvis man endelig vil tale om sportens begravelse, ja så fandt den vel sted lige dér i ørkensandet.



