Sex, succes og sko

Vi lever i talkens tidsalder. Der findes efterhånden ikke den kajakroer, forhenværende drabsefterforsker eller skandaliserede medieperson, man ikke kan udstyre med en kindmikrofon for så at sende dem ud i verden, hvor de kan fumle med PowerPoint og fortælle deres historie. Så jeg vidste ærligt ikke, hvad jeg skulle forvente, da Candace Bushnell mandag aften stod til at gæste Bremen Teater i København. For som forfatteren til den personlige klumme i The New York Observer, der skulle danne grundlag for den legendariske HBO-serie Sex and The City, har hun verden over et afsindigt trofast og bokssætejende kultfølgeskab, der vil betale alt, hvad de ejer og har, bare for at være i rum med hende.

Disse bekymringer skulle den 66-årige Bushnell imidlertid hurtigt gøre til skamme med sit uhørt veltilrettelagte show. Iført skiftende smukke kjoler opførte hun med levende præcision, hvad der bedst beskrives som en to timer lang teatermonolog, hvor scenografien var bygget op som hendes første lejlighed i New York og med designersko udstillet i små skarpe spotlys.

Aftenens overskrift er på selvironisk kluntet vis »True Tales of Sex, Success and Sex and the City,« så hun introducerer hurtigt legen »Real or Not real,« hvor publikum skal gætte, om det, der skete for hendes notorisk velklædte og storrygende tv-serie-alter ego Carrie Bradshaw, faktisk også skete for Bushnell selv. Her finder vi for eksempel ud af, at hun ganske rigtigt gik ud med en senator i 90erne, men han spurgte hende aldrig, om hun ville tisse på ham i sengen, sådan som det skete for Carrie i tredje sæson. Og så kommer spørgsmålet: Var der virkelig en Mr. Big? »Jaaa!« hujer et enigt publikum. Og korrekt! 

Årsagen til, at han kom til at hedde sådan, var for øvrigt, at Bushnell vurderede, at den eneste måde, hun kunne slippe afsted med at skrive om deres private forhold i avisen, var at give ham et dæknavn, ingen mand nogensinde ville hidse sig op over. Men der var også en Mr. Bigger! I ti år var Bushnell gift med en balletdanser, men det gik ikke. »Så gik han OGSÅ fra mig!« beretter hun med hænderne i siden, hvorefter et indlevet publikumsmedlem udbryder en slags smertensskrig: »NEEEJ!«

Et chok, der illustrerer misforholdet mellem, hvor lidt Bushnells danske fans egentlig ved om hendes liv, og hvor godt de kender Sex and the City. Og det var faktisk den dobbelthed, der gav aftenen sin nerve. For hvis Bushnell og Carrie Bradshaw på nogle måder startede det samme sted, så voksede de hurtigt fra hinanden. 

Bushnell har over flere år boet alene, dyrket sin have og skrevet som en gal. Som hun sagde det: »Omtrent samtidig med at Carrie blev slået op med på en Post-it, underskrev jeg min første bogkontrakt på over en million dollar.« Blot en af de bittersøde pointer i dette show, der så let som ingenting skiftede mellem evnerig komik og feministisk foredrag, mellem popkulturel mytologi og private betragtninger. Og som på den måde så fint formåede at illustrere, hvor sært det har været, da Bushnells fiktive alter ego en dag voksede hende over hovedet og fik sit eget liv.