Forskellene overstiger muligvis lighederne: Det ene er en – efter danske forhold – dyr produktion, mens den anden er lavbudget. Den ene går på landets nationalscene og skal videre til Aarhus, mens den anden spiller på en mindre scene i Kødbyen. Den ene er oprindeligt en amerikansk musical med alt, hvad det indebærer af plot og punchlines, mens den anden er en klaustrofobisk, postmodernistisk tekst fra 1990erne skrevet af en britisk kvinde, der led under svær psykisk sygdom.

Alligevel har Dear Evan Hansen på Det Kongelige Teater og 4:48 Psykose – der er et samarbejde mellem Teater Sort/Hvid og Glad Teater – det tilfælles, at de kredser om selvmord og det eksistentielle spørgsmål om, hvorvidt livet – med Jens Rosendals ord – er livet værd.