Samlerens gidsel

Her i foråret opholdt jeg mig en periode i den engelske universitetsby Oxford, og i den forbindelse besøgte jeg flere gange det berømte arkæologiske og etnologiske Pitt Rivers Museum. Her findes en gigantisk og enestående samling, fremvist i tætpakkede, gammeldags udstillingsskabe og montrer – og endda i skuffer, som den besøgende selv kan trække ud. Ét sted vises våben af enhver slags, fra enhver tid og ethvert sted; slynger, økser, harpuner, rigt udsmykkede buer, knipler og knojern. Andre steder sadler og seletøj, asiatiske teatermasker, gamle kompasser, smykker, keramik, tekstiler, figurer, værktøj, skibsmodeller, kniplingsredskaber og alskens rygegrej til tobak og »andre tørrede blade«, som det hedder på en gammel genstandstekst.

Netop de gamle summariske udstillingstekster og -skilte er en seværdighed i sig selv, fordi de fortæller om tidligere tiders tanker om og kategorisering af genstandene. Af samme grund har museet valgt i vid udstrækning at bevare dem. Det særlige ved museets udstilling er, at den er tematisk opbygget – og ikke opdelt efter geografisk oprindelse eller kronologi. Således er musikinstrumenter fra hele verden proppet i montrer under varierende instrumentspecifikke overskrifter, for eksempel lamelinstrumenter som jødeharper, kalimbaer og de såkaldte sansa.