Lydhistorie. Ikke blot nedbrød DR en smuk radiotradition, man misforvalter i dag også arven efter den. Anders Kjærulff Christensen om en genre, et kreativt maskinrum og en statsradiofoni, der burde vide bedre.
Sæt montagerne fri
Det kan være svært, ja, næsten umuligt at fatte og forstå i dag, hvor DR ikke længere er Danmarks Radio, hvor man har afskaffet licensen og nu er ren skattebetalt statsradiofoni, og hvor ledelsen gør alt for at få lyttere og seere til at smide deres dyrt erhvervede analoge tv- og radioapparater ud og i stedet tænde deres computere og smartphones i et vanvittigt forsøg på at være med på resten af Systemdanmarks digitale unoder, men engang lavede DR faktisk verdens bedste radio, radiomontager, der fik bunker af internationale priser år efter år. Disse udsendelser blev produceret af en flok meget ambitiøse og lidt sære mennesker på forfatterhonorarer, ja, montagerne regnedes for en slags noveller, de var tidløse, velproducerede og krævede enorm indsats af dem, der lavede dem.
Jeg ved det, for jeg var selv en af dem, der sled mig igennem i alt 24 af slagsen.
Del: