»Den moderne verden har indhentet mig lidt for hurtigt og fordrevet mange af de ting, jeg holder af,« siger cirkusprinsessen, mens hun går gennem gangene i SuperBrugsen i Løkken med en velopdragen hvid hest i hælene. Dokumentaren En plads i manegen trækker det stærkt private og kantede menneske Katja Schumann tilbage i rampelyset.

»Jeg har altid interesseret mig mere for heste end for mennesker,« siger hun, »og har altid godt kunnet lide at være alene, også som barn. Hestene er tydeligere for mig end mennesker.«