Palæstina på plads

Sagen kort: Et flertal i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg bestående af Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Alternativet er klar til at give et område på Nørrebro navnet »Palæstinas Plads«. Forslaget, der er blevet voldsomt kritiseret af borgerlige politikere og medier, skulle egentlig have været behandlet i det såkaldte Vejnavnenævn i oktober sidste år, men blev udskudt på grund af Hamas angreb i Israel to dage forinden.

– Christopher Røhl, du skrev på Twitter, at det »handler om staten Palæstina, der har været etableret før Israel og FNs grænseforslag siden 1957«. Mener du, at Palæstina engang har været en stat?

»Jeg skrev efterfølgende, at det selvfølgelig ikke er korrekt. Det har været et geografisk område, fra før Israel blev etableret, og også et område, som Israel jo så senere gik ind og besatte dele af.«

– Der er mange på sociale medier, der tror, at Palæstina engang har været en stat, som Israel har overtaget. Det lyder lidt, som om du også har troet det?

»Nogle gange går det lidt hurtigt på sociale medier, og jeg tror helt ærligt ikke, at jeg lige havde nået at tænke det ordentligt igennem. Så ja, det er et geografisk område, men siden har man fået et palæstinensisk selvstyre, som er blevet anerkendt i FN som observatør, og det er ikke længe siden, at Danmark i FN-regi stemte for en resolution om anerkendelse af Palæstina.«

– I mente, at det var et dårligt tidspunkt at vedtage oprettelsen af Palæstinas Plads lige efter terrorangrebet. Hvorfor er det så et godt tidspunkt nu, hvor der stadig er krig, og hvor der stadig sidder israelske gidsler i Gaza?

»Altså det er jo desværre et område, der længe har været ramt af konflikt. Det rækker helt tilbage til slutningen af 1940erne, da Israel blev etableret som stat, og siden har der været konflikt i det område. Man kan sige, at konflikten også lever, fordi Israel besatte nogle områder, som ikke var Israel.«

– Men hvorfor er det et bedre tidspunkt nu?

»Mødet i Vejnavnenævnet sidste år lå to dage efter Hamas' terrorangreb. Dengang valgte vi at slå koldt vand i blodet og lige lade støvet lægge sig. Det ville ikke være passende. Et halvt år efter beslutter vi os så for at genoptage sagen, for jeg tror, at de fleste nu sagtens kan adskille terrororganisationen Hamas og civilbefolkningen i Palæstina. Der, hvor vi er i dag kan de fleste almindelige danskere sagtens kan adskille de to ting. Ligesom regeringen, der er ude og anerkende Palæstina ved en resolution i FN.«

- Opinionsinstituttet Palestinian Center for Policy and Survey Research målte i marts i år, at 71 procent af palæstinenserne støtter massakren mod Israel. Det tyder ikke på, at palæstinenserne selv skelner synderligt mellem Hamas og Palæstina?

»Det kan jeg selvfølgelig kun tage afstand fra. Og det kan jeg så også fra Israels angreb på civile mennesker i Palæstina. Jeg synes, at den terrororganisation og de våben, de griber til, er helt forfærdelig. Jeg synes også, at Israels håndtering af hele situationen er dybt forfærdelig.«

– Ifølge det palæstinensiske opinionsinstitut mener 61 procent af palæstinenserne, at Hamas skal lede Palæstina efter krigen. Det lyder stadig ikke, som om de selv skelner meget, men det kan man altså godt, når det gælder en plads i København?

»Ja, for det taler ind i en lang historik og et område, som Israel historisk har været inde og besætte dele af.«

– Og du vil gerne være med til at hylde eller markere et område, hvor 71 procent støtter massakren, og 61 procent helst vil styres af Hamas efter besættelsen?

»Palæstina er et område, som har nogle kulturer og en ret til selvstændighed. Det kan vi godt tage stilling til. Er det et udtryk for, at man bakker op om Hamas? Nej, det synes jeg er en meget ensporet udlægning.«

– Så lige nu er et godt tidspunkt at opkalde en plads efter et område, hvor et stort flertal støtter en organisation, som er fjendtlig over for Vesten og vestlige idealer som for eksempel kvindefrigørelse og homoseksualitet?

»Man kan godt tale for, at et land får mere selvstændighed og selvstyre og samtidig tale imod nogle af de holdninger, som et flertal af befolkningen måtte have i en meningsmåling. Jeg går heller ikke ind for, at man opløser nogle af de østeuropæiske lande, som gør det svært for homoseksuelle, eller måtte være kvindeundertrykkende, eller har mangel på ligestilling.«

– Hvordan tror du, det vil blive modtaget hos Hamas, at der kommer en Palæstinas Plads i København på nuværende tidspunkt?

»Jeg er fløjtende ligeglad med, hvad Hamas måtte mene og gøre. Det er en terrororganisation, som skal stoppes, og det kan kun gå for langsomt. Det her forslag handler om en civilbefolkning, som i mange år er blevet undertrykt og udfordret, og som har ret til at få den stat og det geografiske område, som de tidligere har haft, og den stat, som deres selvstyre har arbejdet for de sidste mange år.«

– Hamas har udtrykt glæde over de propalæstinensiske demonstrationer, der finder sted i Vesten, og det er en del af deres propagandastrategi at få folk til at gå på gaden og støtte sagen. Er det her ikke lige vand på deres mølle?

»Hamas ville først vinde, hvis vi lukker det blinde øje for den civilbefolkning, der undertrykkes. Uanset om de lige nu undertrykkes af Hamas eller Israel, er forslaget først og fremmest en appel til de civile borgere. Og hvis vi nogensinde skal vende hadet og frustrationen over Vesten, er det første, vi kan gøre, da at række hånden frem og være velkommende over for civilbefolkningen.«

– Hvorfor skal det foregå nu over hals og hoved i stedet for at vente, til krigen er slut?

»Det er et forslag, som vi stillede før terrorangrebet. Der har været konflikter siden slutningen af 1940erne, så hvis vi skulle navigere efter det, kunne vi jo vente for evigt.«

– Har det også noget at gøre med, at du gerne vil have beslutningen truffet i indeværende valgperiode og inden, at flertallet måske skifter?

»Det er rigtigt, at vi har et politisk flertal for at træffe beslutningen nu, og at vi mener, den er rigtig. Man ville være en dårlig politiker, hvis ikke man arbejder for at få vedtaget det, man mener. Også i svære tider.«

– Kan du forstå, hvis nogen synes, at det her ligner et forsøg på at bedrive udenrigspolitik i kommunalt regi?

»Det er ikke længere væk fra skiven end noget, som den danske regering har været inde og støtte i FN.«

– Men du behøver bare se på dine egne sociale medier for at konstatere, at forslaget er ekstremt politisk betændt og vækker voldsomme følelser. Er det ikke at tage alle danskeres hovedstad som gidsel at tvinge navngivningen igennem, når så mange er absolut imod?

»Det er fair, at nogle er uenige og har stærke holdninger til spørgsmålet. Politik handler netop om det, og det er derfor, at jeg snakker med dig og andre medier, og står på mål for det, jeg mener. Nemlig, at det er vigtigt, at vi som hovedstad åbner øjnene op og giver plads til den verden, vi er omgivet af.«

Læs Weekendavisens interviews om aktuel kulturdebat i serien Spurgt.