Pæne nok 

Nok en gang forsøger DR at gøre alverdens patriarkalske samfund kunsten efter og arrangere ægteskaber mellem mennesker, der på papiret ser ud til at passe sammen. Og nok en gang vil vi formentlig se, at en indisk eller arabisk bedstemor kunne have klaret det bedre. En sådan dame ville sikkert også have vovet at tale om de emner, som eksperterne i Gift ved første blik kun danser rundt om: penge, udseende og intelligens.

For har man nogensinde hørt programmets meget empatiske psykologer sige noget i retning af: »Ja, han er tydeligvis pænere end hende, men også så socialt akavet, så vi ikke tror, at en flot kvinde ville gide det.« Eller: »Vi har sat parrene sammen efter, hvor meget de sådan nogenlunde tjener. Manden må godt tjene mere end kvinden, men helst ikke omvendt.« Eller: »Hun er ikke helt så kvik som ham, til gengæld er hun virkelig flot, så vi tror, det kan fungere.«

Nej. I stedet bliver der talt – og matchet – i en form for kodesprog. Parrene bliver sat sammen nogenlunde efter job- og uddannelsesniveau, hvilket ofte er en stedfortræder for intelligens, men det ville være uhørt at sige det ligeud. 

Som regel er de også cirka lige pæne, undtagen når de ikke er, og den flotteste af de to ægtefæller stivner i en dødsmaske af dårligt undertrykt skuffelse ved alteret. Så ved man, det bliver en lang bryllupsrejse. Ofte ser de også ud til at tjene nogenlunde lige meget, undtagen da førtidspensionisten Mette i 2022 blev parret med iværksætterlivsnyderen Steen til ingens store fornøjelse.

Dernæst er psykologerne heller ikke meget for at konstatere det, som jeg mistænker mange GVFB-seere for at tale om hjemme i stuerne: at nogle af deltagerne bare er federe end andre. De er sødere, mere charmerende, mere imødekommende, sympatiske, venlige og så videre, mens andre er småubehagelige, afvisende eller slet og ret mærkelige. Men DR føler åbenbart ikke, de kan smide deres egne deltagere under bussen ved at fortælle dem, at de skal stramme op (hvorfor egentlig ikke?).

I stedet taler psykologerne om parrenes personligheder, siden 2023 hjulpet på vej af den såkaldte NEO-PI-3-test, som erhvervslivet også benytter sig af, og som tager udgangspunkt i den anerkendte femfaktormodel inden for psykologien. Her måler man graden af et menneskes åbenhed, venlighed, samvittighedsfuldhed, udadvendthed og neuroticisme, altså negative følelser. 

Man kunne godt kritisere testen for ikke at have skabt nogen langtidsholdbare par, men programmets statistik var heller ikke fremragende før 2023: 34 par, kun tre varige matches. Siden er vi kommet op på 49 par og tre varige matches – medmindre den igangværende sæson overrasker positivt.

Testen er altså ikke effektiv, men god til at tale uden om trælshed, dumhed og ja, et jævnt udseende. Ud fra dens resultater kan psykologerne tale om deltagernes mønstre og triggere og andre modeord. Altså hvordan de reagerer, når deres ægtefælle bare vil sidde og drikke en øl på en café, selvom vi jo faktisk er på bryllupsrejse, og det måske kunne være meget rart at gå lidt rundt i de små, hyggelige gader, måske endda lidt romantisk, men igen er det mig, der skal arrangere det hele, mens du bare sidder der og siger, at jeg vil, hvad du vil, skat, og det er da fint, men hvad med lidt modspil, ærlig talt? Og så videre.

I den slags situationer er der ingen skyldige ifølge psykologerne, det er bare et spørgsmål om at tale sammen, om hellig kommunikation, om at forstå hinandens reaktioner og tage ansvar for egne følelser i en moden og konstruktiv dialog. Samtidig kan seerne – måske endda via en bevidst opstrammet klipning – tolke sig frem til, at jo, der er faktisk en skyldig, og det er den idiot, der flyder i hotellets seng som en budding. Eller den idiot, der dropper sin ægtefælle på grund af et eller andet ligegyldigt. Eller ham den arrogante nar. Eller hende den skøre trunte.

Selv er jeg også så påvirket af den generelle ikkesamtale om penge, udseende, intelligens og trælshed, at jeg ikke kunne drømme om at komme med eksempler på de knap så pæne, knap så kvikke, knap så charmerende deltagere i Gift ved første blik. Dels fordi jeg ikke vil såre dem, nu hvor de har forsynet mig med så meget god underholdning. 

Dels fordi det er socialt uacceptabelt at påpege, hvordan kærlighed ganske vist er smuk og vild og uforudsigelig. Men den er også en nøje kalibrering af to menneskers udseende, kvikhed, trælshed og penge. Måske kan DR ikke tale højt om det, hvis ellers programmet skal fortsætte. Men så kan vi jo tale højt om det. Hjemme i stuen.